Kirken er i Roskilde bispens jordebog ansat til en halv mark 1415 betænktes Vor Frue alter i kirken, som da havde egen præst. Dette alter nævnes atter 1443 men kirkens værnehelgen var S. Peder, hvilket fremgår af breve fra 1443 og 1447. 1567, da sognet talte 24 tiendeydere, var det annekstil Store Fuglede. Kirken synes at have haft samme tilhørsforhold som hovedsognet, indtil den ved 1800'rnes midte tilhørte den senere konsejlspræsident Christian Andreas Fonnesbech, der 1843 havde købt den nærliggende Vesterbygård (Jorløse sogn, Skippinge hrd.) af Lerchenborgs - og kirkens - ejer. Overgangen til selveje fandt sted 6. juli 1914.
Møntfund. En søsling fra Wismar med årstallet 1555 fundet på kirkegarden forevistes 1913-14 Nationalmuseet af kgl. bygningsinspektør Martin Borch.
Kirken ligger i landsbyens sydvestre udkant tæt ved Tissø på en lille bakkeknold, som falder ret brat omkring bygningen på de tre sider, mens der på den fjerde side og mod nord siden er jævnere terræn. Kirkegarden har bevaret gamle grænser mod øst og syd, men er på de to andre sider - navnlig den vestre - udvidet 1921-22 den gamle vest mur og kortere stykker af en ældre nord mur er dog bevaret.
Kirkegardens hegn og indgange .Murene omkring den gamle kirkegård slutter sig til bankens fod i et kantet forløb og står, bortset fra nord siden, næsten helt jorddækkede indvendig.
Af middelalderlige mure er nu kun bevaret en mindre strækning vest for tårnet: en svær hvidtet mur, under afdækningen prydet af savskifte så vel udvendig som indvendig.
Muren er i nyere tid udvendig forsynet med støttepiller og afdækkes med udadvendte vingesten, som efter 1918 har afløst nonnetegl. Den resterende del af den gamle kirkegårds vest mur stammer fra nyere tid(små gule sten) ligesom befæstnings murene i syd og øst, sidstnævnte med udvendige støttepiller, der står dækket af cement, hvori er trukket kvaderlignende fuger. Resterne af en ældre nord mur er af kløvsten, som står blanke og afdækkes af udadvendte vingetegl. Murene omkring udvidelsen er pudsede med cement og står hvidtede, afdækket med indadvendte vingetegl.
Hovedindgangen i nord er samtidig med udvidelsen 1921-22 og lukkes af to sortmalede smedejernsfløje, svarende til de ved hovedkirken benyttede. Ud for tårnets sydvesthjørne er den gamle kirkegårdsmur gennembrudt af en cementtrappe af hensyn til forbindelsen med vest udvidelsen; der er ligeledes i nyere tid anlagt trappeløb på den stejle kirkebankes sider mod syd og øst.
I den gamle kirkegårds sydøstre og vestre hjørner står henholdsvis en elm og en hængeask; på den nye kirkegårds søndre del er en beplantning af birk og gran og inden for vest muren et læbælte af røn.
Bygninger på kirkegården.
Uden for den gamle kirkegårds nordøstre hjørne er 1899 opført et ligkapel, som efter udvidelsen af kirkegården danner hjørne.Den hvidkalkede, teglhængte bygning er i nygotisk stil med spidsbuet vestportal og kamtakkede, blændingsprydede gavle. 1982 indrettedes toileti et adskilt rum bag øst gavlen. 1922 siges et nødtørftshusat være opført ved vestre kirkegårdsmur.Det fremtræder som et skur med eternittag, bygget op mod ydersiden af nævnte mur, lige syd for den tidligere omtalte trappe. De indre skillevægge er nu fjernet, og skuret benyttes som opbevaringssted for graverens materialer. Der er et brolagt fortov omkring kirken.
