Client 1
Client 1
Client 1
Client 1
Client 1
Client 1

iconkonfiKonfirmation
Konfirmationsforberedelsen foregår i Sæby sogns konfirmandlokale, Sæbyvej 42, Sæby tirsdage kl. 8.30 til 10.00. Undervejs i forløbet vil der være perioder, hvor den normale morgenundervisning er aflyst og afløst af såkaldte blokdage, i alt 3 dage med heldagsundervisning. Disse dage er koordineret med Sæby-Hallenslev Friskoles kalender.

Hvis konfirmanden ikke kan deltage i undervisningen i Sæby, f.eks. fordi han eller hun går i skole i Høng, er det stadig væk muligt at blive konfirmeret i Sæby. Kontakt da sognepræst Mogens B. Hagen for nærmere aftale.

Tilmeldingen til konfirmationsforberedelsen i Sæby foregår nu digitalt.

Som far eller mor til en kommende konfirmand, skal du registrere din konfirmationstilmelding på Personregistrering.dk Der skal bruges NemID til tilmeldingen. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.

Se video og få yderligere information om tilmeldingen her

Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten.

Er barnet ikke døbt, aftales dåb med præsten. Barnet skal være døbt inden konfirmationen.

Den digitale konfirmandtilmelding er åben mellem 1. april og 30. september, men du kan tidligst tilmelde dit barn året før konfirmationen.

Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere, eller behøver hjælp til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte sognepræst Mogens B. Hagen på tlf. 29 74 39 99 eller mail mobh@km.dk